af: ANABELLA RERUP
I denne episode har jeg besøg af Tove Lucka, der er Clairvoyant, Healer, Meditationslærer og Kanal til universet. Skaber til flere spirituelle redskaber.
INTRODUKTION:
Tove Lucka brænder for at dele ud af og hjælpe andre til et lettere liv med sine mere end 30 års erfaring som clairvoyant, healer samt underviser i spirituelle emner og meditation. Derfor laver hun også videoer, podcasts, indlæg mm. på forskellige platforme, hvor man gratis kan modtage hjælp og inspiration til et lettere liv, få viden om spirituelle emner, guidede meditationer og meget mere.
Alt sammen med det udgangspunkt, at den åndelige verden og det spirituelle en helt naturlig del af livet.
Derfor er hendes tilgang til emnerne naturligt meget jordnært.
Hendes sessioner, undervisning, bøger mm. bærer tydeligt præg af denne tilgang. Det er vigtigt for Tove, at hendes klienter får erkendelser og redskaber med sig til at arbejde videre med sig selv, hen mod et lettere liv – uanset hvilken session klienten har fået. Det samme gør sig gældende i al hendes undervisning og formidling, deltagerne får noget med hjem, de kan bruge helt konkret i deres liv.
Tove Lucka har siden 1992 arbejdet med clairvoyance, healing, coaching og terapi, samt undervist i meditation, spirituelle emner og psykiske evner – og gennem årene deltaget i flere TV-udsendelser med sine evner. Tove har desuden haft en brevkasse i ugebladet Søndag i mere end 9 år.
Derudover ejer og driver Tove Spirituelt Uddannelsescenter, der tilbyder uddannelser til både clairvoyant og healer på hhv. Clairvoyancevejleder Skolen og Skolen for Proceshealing samt videreuddannelser for clairvoyante og healere..
Igennem årene har Tove tillige kanaliseret bøger, englekort, clairvoyante teknikker og metoder samt healingsteknikker mm.
Links:
Hjemmesider:
https://www.tovelucka.dk/
https://www.spiritueltuddannelsescenter.dk/
Sociale medier
https://www.facebook.com/tove.lucka/
https://www.instagram.com/tove.lucka/
https://www.youtube.com/tovelucka/
Del min podcast episode:

10 års Jubilæums Taknemlighed
Det Spirituelle Kompas stiller skarpt på mit 10 års Jubilæum. I denne episode deler jeg mine tanker om at have en virksomhed i 10 år. Om modet til at prøve nyt, at turde ændre retning, når sjælen kalder — og om kunsten at udvikle, indvikle og afvikle i takt med livet. Det er en personlig fortælling om omveje, rundkørsler og det at lade kærlighedens kompas vise en måde at være på frem for et mål at jagte. Jeg deler mine vigtigste erkendelser, de fejl jeg ville begå igen, og hvad jeg drømmer om for det næste årti.

Klang, vibration & healing
Det Spirituelle Kompas stiller skarpt på Klang, vibration & healing. Anabella taler med Tom Hansen om hvad Klangskåle er, hvad de kan og ikke mindst hvad de gør for os. Tom Hansen er en mand, der balancerer livets dybder med et smil og glimt i øjet. Han er bedstefar, eventyrer og spirituel vejleder, hvis livsbane er præget af nysgerrighed, åbenhed og en urokkelig tro på, at vi alle kan finde mere ro og balance – hvis vi tør lytte. Toms energi er lige så jordnær som den er drømmende, og han møder både børn og voksne med samme varme og respekt.

#242 Tag ansvar for din maskulinitet man(d) med Martin Picard
Det Spirituelle Kompas stiller skarpt på Martin – far, mand og partner – som har levet et liv, kun de færreste gør, og er kommet ud på den anden side. Fra en barndom præget af for tidligt ansvar, hjernetumor, svigt og forladthed, over en ungdom med rodløshed, stoffer og et kort stop i rockermiljøet, til at bygge en virksomhed op til over 100.000.000 kr. – for siden at miste alt, ende i en gammel bil og i fængsel som 30-årig. I dag hjælper Martin mænd og familier med at undgå den smerte, han selv måtte igennem. Han guider mænd tilbage til deres kerne og deres rolle som solide rollemodeller – gennem arbejde med maskulinitet, lederskab, polaritet, energier og relationer.

Spirituelle tanker for Oktober 2025
Det Spirituelle Kompas stiller skarpt på Spirituelle Tanker for Oktober 2025. Hør om månedens energi ud fra Numerologi og Astrologi. I denne episode kommer du til at høre om energien for måneden præsenteret via mange forskellige spirituelle indsigter og værktøjer. Hør om Månedens olie blanding Diplomati, månedens krystal, om hvordan du laver et Spirituelt Alter samt et spirituelt ritual. Jeg giver dig også månedens Bøn, samt giver dig 5 spirituelle affirmationer.

#240 Khosmos og håb med Pernille Borg
Det Spirituelle Kompas stiller skarpt på Khosmos og håb. Anabella har inviteret Pernille Borg til en samtale om “Et levet liv”, med sygdom og kampen for at blive hel igen.
Pernille deler ud af sin store viden om en sund og stærk krop, der kan blive forgiftet af implantater uden at nogen vil anerkende det – og hun bygger bro mellem det etablerede og det holistiske system. Som hun selv siger: “Jeg er drevet af at plante håb, af at tænde lyset i det menneskes hjerte, der har følt sig fortabt. Håb er vores livline til universet.” Hun vil skabe nye folkefortællinger om heling, hvor vi husker, at vi er født med en selvhelbredende krop – og at natur, åndedræt, relationer, tanker og følelser også er medicin.

#239 En rejse med åndedrættets Kraft, Kulde og Varme med Gitte Lindgaard
Det Spirituelle Kompas stiller skarpt på en kvinde, der udforsker kroppens magi gennem åndedrættets kraft og naturens elementer. Gitte Lindgaard deler sin rejse ind i åndedrættets forvandlende univers, hvor kulde og varme bliver redskaber til selvopdagelse og styrke. Fra sneklædte bjerge til varme ceremonier udforsker Gitte, hvordan vi kan finde nærvær og indre ild gennem vores vejrtrækning. Dyk ned i en episode, hvor videnskab og spiritualitet mødes, og opdag, hvordan du kan genfinde balance og rodfæstethed i livet.


