af: ANABELLA RERUP
I denne episode har jeg besøg af Lise Meijer som er kunstner, forfatter og kreativitets-mentor.
INTRODUKTION:
Hun maler sjælfulde mixed media malerier og krydrer dem ofte med ord. Men det har hun ikke altid gjort.
Da Lise som ung ikke kom ind på kunstakademiet, droppede hun at male i mange år. Hvis hun ikke var ‘god nok, i andres øjne, så ville hun slet ikke skabe.
I stedet uddannede hun sig til danser, men endte med at lave kreativitetsworkshops.
Problemet med at åbne for andres kreativitet og drømme om at skabe er, at det bliver umuligt at løbe fra sine egne! I 2010 kørte Lise hjem fra en workshop og måtte holde bilen ind til siden, da den smukkeste solnedgang ramte markerne. Og dér vidste hun, at det måtte hun fange på lærredet.
På sin egen måde, med sine egne penselsstrøg. Stille og roligt bød hun atter kreativiteten op til dans, og det endte med en udstilling. I dag lever Lise af sin kreativitet og har skabt en række produkter baseret på sine originalmalerier og tekster, bl.a. Kreative Vitaminer orakelkort, som udkom via Fønix musik i 2022.
Lise har skrevet og selvudgivet to bøger: Kreative Vitaminer – 32 tekster og motiver til dit hjerte, samt Tale med træer – 36 Kreative Vitaminer til din sjæl. Hun har også skrevet alle tekster til Kreative Vitaminer orakelkort, samt en række sange, som hun ofte synger i forbindelse med foredrag eller udstillinger.
Vigtigst af alt elsker Lise selve den skabende proces, og hun har 20 års erfaring i at støtte andre i at åbne for kreativiteten og tage konkrete skridt imod det, så drømmene bliver virkelige.
Lise holder løbende workshops i sit atelier i Sydsjælland, og du kan booke en kreativ mentor-samtale via zoom. Samtalen afrundes ofte med, at du trækker et af Lises orakelkort, og får en læsning på et af dine spørgsmål.
Hver uge udsendes nyhedsbrevet ‘Kreative vitaminer’, med sjælfulde motiver og poetiske ord. Skriv dig nemt op via hjemmesiden.
Find Lise Meijer her:
Hjemmeside med webshop: www.lisemeijer.dk
Facebookside: Lise Meijer – Creative Vitamins
Instagram: lisemeijer
Youtube kanal med Lises egne sange og tutorials: Lise Meijer
Book en mentorsamtale her: mail@lisemeijer.dk
Del min podcast episode:

10 års Jubilæums Taknemlighed
Det Spirituelle Kompas stiller skarpt på mit 10 års Jubilæum. I denne episode deler jeg mine tanker om at have en virksomhed i 10 år. Om modet til at prøve nyt, at turde ændre retning, når sjælen kalder — og om kunsten at udvikle, indvikle og afvikle i takt med livet. Det er en personlig fortælling om omveje, rundkørsler og det at lade kærlighedens kompas vise en måde at være på frem for et mål at jagte. Jeg deler mine vigtigste erkendelser, de fejl jeg ville begå igen, og hvad jeg drømmer om for det næste årti.

Klang, vibration & healing
Det Spirituelle Kompas stiller skarpt på Klang, vibration & healing. Anabella taler med Tom Hansen om hvad Klangskåle er, hvad de kan og ikke mindst hvad de gør for os. Tom Hansen er en mand, der balancerer livets dybder med et smil og glimt i øjet. Han er bedstefar, eventyrer og spirituel vejleder, hvis livsbane er præget af nysgerrighed, åbenhed og en urokkelig tro på, at vi alle kan finde mere ro og balance – hvis vi tør lytte. Toms energi er lige så jordnær som den er drømmende, og han møder både børn og voksne med samme varme og respekt.

#242 Tag ansvar for din maskulinitet man(d) med Martin Picard
Det Spirituelle Kompas stiller skarpt på Martin – far, mand og partner – som har levet et liv, kun de færreste gør, og er kommet ud på den anden side. Fra en barndom præget af for tidligt ansvar, hjernetumor, svigt og forladthed, over en ungdom med rodløshed, stoffer og et kort stop i rockermiljøet, til at bygge en virksomhed op til over 100.000.000 kr. – for siden at miste alt, ende i en gammel bil og i fængsel som 30-årig. I dag hjælper Martin mænd og familier med at undgå den smerte, han selv måtte igennem. Han guider mænd tilbage til deres kerne og deres rolle som solide rollemodeller – gennem arbejde med maskulinitet, lederskab, polaritet, energier og relationer.

Spirituelle tanker for Oktober 2025
Det Spirituelle Kompas stiller skarpt på Spirituelle Tanker for Oktober 2025. Hør om månedens energi ud fra Numerologi og Astrologi. I denne episode kommer du til at høre om energien for måneden præsenteret via mange forskellige spirituelle indsigter og værktøjer. Hør om Månedens olie blanding Diplomati, månedens krystal, om hvordan du laver et Spirituelt Alter samt et spirituelt ritual. Jeg giver dig også månedens Bøn, samt giver dig 5 spirituelle affirmationer.

#240 Khosmos og håb med Pernille Borg
Det Spirituelle Kompas stiller skarpt på Khosmos og håb. Anabella har inviteret Pernille Borg til en samtale om “Et levet liv”, med sygdom og kampen for at blive hel igen.
Pernille deler ud af sin store viden om en sund og stærk krop, der kan blive forgiftet af implantater uden at nogen vil anerkende det – og hun bygger bro mellem det etablerede og det holistiske system. Som hun selv siger: “Jeg er drevet af at plante håb, af at tænde lyset i det menneskes hjerte, der har følt sig fortabt. Håb er vores livline til universet.” Hun vil skabe nye folkefortællinger om heling, hvor vi husker, at vi er født med en selvhelbredende krop – og at natur, åndedræt, relationer, tanker og følelser også er medicin.

#239 En rejse med åndedrættets Kraft, Kulde og Varme med Gitte Lindgaard
Det Spirituelle Kompas stiller skarpt på en kvinde, der udforsker kroppens magi gennem åndedrættets kraft og naturens elementer. Gitte Lindgaard deler sin rejse ind i åndedrættets forvandlende univers, hvor kulde og varme bliver redskaber til selvopdagelse og styrke. Fra sneklædte bjerge til varme ceremonier udforsker Gitte, hvordan vi kan finde nærvær og indre ild gennem vores vejrtrækning. Dyk ned i en episode, hvor videnskab og spiritualitet mødes, og opdag, hvordan du kan genfinde balance og rodfæstethed i livet.


